mandag den 6. september 2010

Samlertræf i Fredericia

Der er samlertræf i Fredericia den 25. september.

Adressen er: LAB Beboerhus, Lumbyesvej 2, 7000 Fredericia

Træffet starter med et møde, hvor der skal dannes en samlerforening.
Mødet starter kl. 11.00 og var cirka 1 time. Dernæst spiser man sin medbragte frokost og til slut er der træf med køb og salg af påklædningsdukker.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte Birgitte (birgitte.glob@gmail.com) eller Lise (mosterlises@gmail.com).

Flere sensommerhilsner
Margit

Så er der dømt Iben Clante





Jeg kan simpelhen ikke stå for Iben Clante påklædningsdukker. ´
I weekenden var jeg så heldig, at jeg fik købt nogle påklædningsdukker på auktion hos Spejdernes loppemarked i Knebel. Der var 7 æsker. I disse æsker var der bl.a. Christel, Agathon, Ulla Phil, Plaufman og ikke mindst Iben Clante.

Her var også den lille familie, som er udgivet i USA og vist ikke i Danmark. Jeg har nogle s/h kopier af mappen og dukkerne. Dukkerne var forholdsvis meget brugte; bl.a. mangler den lille pige en arm og er bøjet flere steder. Det samme er moderen, mens far og søn er ret ubrugt. Det har vist ikke været helt så sjovt at give dem tøj på.
Øverst har jeg indsat billeder af mor og søn.

Har du nogle fine fotos / billeder af Clante påklædningsdukker, kravlenisser, bogforsider, illustration m.m., så må du gerne sende dem til mig på margit.helbo@gmail.com

Med kærlige sensommer hilsner
Margit

tirsdag den 22. juni 2010

Sommer, påklædningsdukker og is

Så er det sommer og påklædningsdukkerne hviler sig.

Lidt sker der dog; bl.a. har jeg købt en fin lille baby med navnet Margit formedelst 10,- kr + porto. Er hun ikke fin ?
Jeg vil nyde sommeren og et af mine mål er at få et is fra Paradis Is - Uhmmmmm.

Mange sommerhilsner fra
Margit

mandag den 24. maj 2010

Nye påklædningsdukker i min samling

Jeg vile prøve at vise nogle af de påklædningsdukker jeg købte på træffet på Fanø den 10. april, men jeg har haft nogle problemer med at få mine fotos lagret på computeren.
Derfor viser jeg her to fotos af påklædningsdukker, som jeg har købt på træffet, men som er fotograferet af andre til brug på QXL.


Det første foto her er en pige fra 70'erne, hvor tegneren Iben Clante prøvede at gøre dukkerne mere moderne. Hun har stadig noget sødme, men er mere "kluntet" end de tidligere dukker. Der er fire dukker i serien og de er cirka 20 cm høje - tre piger og 1 dreng. Her kommer et foto af drengen.


Hilsen Margit

torsdag den 15. april 2010

Påklædningsdukke-Træf på Fanø 10. april 2010

I lang tid har jeg ikke skrevet noget på min blog; jeg vil fremover prøve at få mindst et indlæg på om måneden.

I starten af april var jeg til træf på Fanø. De tidligere år har træffet været afholdt i Esbjerg med stor succes og mange deltagere fra hele Danmark. I år foregik det så på Fanø og Gitte Reinholdt stod for arrangementet.
Jeg tog afsted samme med Kirsten Christensen - en køretur fra Rønde på knap 2 timer uden pause. Vi ankom i god til til Fanø-færgen og ventede på bussen som skulle køre os til Victorias Palace i Nordby. Bussen kommer og ud stiger Gitte med flag og to smukke piger i Fanødragter. Sikke en velkomst som man kun kunne blive glad for. Alle fik et knus af Gitte og så afsted. På færgen kom turistchefen fra Esbjerg og fortalte lidt om Fanø og naturen.
Da vi kom i land stod turistchefen fra Esbjerg af og turistchefen for Fanø steg om bord og vi fik en tur til Rindby og en køretur ned på stranden tilbage til Nordby og Victorias Palace. Dejligt at der også var tid til det.
I Victorias Palace blev vi mødt med dækkede kaffeborde og hyggesnak blandt ligesindede samlerkollegaer.
Efter en times tid med hyggeligt samvær kørte vi ind til "Strien" som nok er Fanøs forsamlingshus. Her skulle resten af dagen foregå. Vi startede med en meget lækker frokost - og jeg blev dejligt mæt uden at være forspist. Der kom Fanø-dansere og en harmonikaspiller, som underholdt med nogle lokale danse og sange. Meget hyggeligt. Dernæst var der åbning af træffet, hvor Fanøs viceborgmester kom og klippede den røde snor over.
Herefter kunne den "rigtige" del af træffet indledes - køb, salg og eventuelt bytte af påklædningsdukker. Der var en dejlig ro over træffet og umiddelbart er mit indtryk at alle havde det hyggeligt.

Jeg var taget afsted med ca. 2.000,- kr. til indkøb af "nye" påklædningsdukker til samlingen og med en ønskeseddel. Jeg kiggede hovedsageligt efter påklædningsdukker tegnet af Iben Clante, Dorte Kortzau, Evalise Agathon og Henny Iversen. Og selvom jeg kun brugte halvdelen af mit budget (til stor glæde for min husbond) , kom jeg hjem med rigtig mange fine påklædningsdukker - også nogle stykker af Iben Clante, som jeg ikke havde set før.
I mit næste indlæg vil jeg vise nogle af dem.

Hilsen Margit

torsdag den 5. marts 2009

Nutidige tegnere

I dag er der flere og flere som tegner påklædningsdukker. Disse udgives ofte ikke kommercielt, men kun på privat basis.

Mange bruger internettet til at fremvise deres produktion.

Karen har på sin hjemmeside givet tilladelse til at man må printe hendes hjemmetegnede påklædningsdukker ud til eget brug - se her: http://www.karenspaperdolls.kirkehelsinge.dk/.

Andre sælger deres hjemmetegnede påklædningsdukker og vælger at sætte "copyright" henover tegningen; fx Mosterlise - se her: http://www.mosterlise.dk/1989865.

Jeg finder jævnligt nye hjemmesider, hvor samlere eller tegnere viser, hvad de har i deres samling og/eller hvad de har tegnet og gerne vil enten sælge eller formidle gratis.
Hilsen Margit

NB:
HUSK AT TEGNINGEN HER PÅ BLOGGEN IKKE MÅ UDPRINTES TIL ANDET END EGET BRUG!

søndag den 4. januar 2009

Godt nytår

2008 fløj afsted; især november og december. År 2009 er startet stille og roligt - ihvert fald de første par dage.

Min plan med denne blog er at rense den ud for alt hvad der omhandler kompentenceprojektet 7 trin, således at bloggen kun handler om påklædningsdukker. Det bliver her i begyndelse af januar. Jeg glæder mig til at gå i gang og til at vise mere af min samling.

Nedenstående påklædningsdukker er købt i 2008:



Også lige et forsinket god jul med julenisserne her, som jeg har haft nogle år.Hilsen Margit