mandag den 6. september 2010

Samlertræf i Fredericia

Der er samlertræf i Fredericia den 25. september.

Adressen er: LAB Beboerhus, Lumbyesvej 2, 7000 Fredericia

Træffet starter med et møde, hvor der skal dannes en samlerforening.
Mødet starter kl. 11.00 og var cirka 1 time. Dernæst spiser man sin medbragte frokost og til slut er der træf med køb og salg af påklædningsdukker.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte Birgitte (birgitte.glob@gmail.com) eller Lise (mosterlises@gmail.com).

Flere sensommerhilsner
Margit

Så er der dømt Iben Clante





Jeg kan simpelhen ikke stå for Iben Clante påklædningsdukker. ´
I weekenden var jeg så heldig, at jeg fik købt nogle påklædningsdukker på auktion hos Spejdernes loppemarked i Knebel. Der var 7 æsker. I disse æsker var der bl.a. Christel, Agathon, Ulla Phil, Plaufman og ikke mindst Iben Clante.

Her var også den lille familie, som er udgivet i USA og vist ikke i Danmark. Jeg har nogle s/h kopier af mappen og dukkerne. Dukkerne var forholdsvis meget brugte; bl.a. mangler den lille pige en arm og er bøjet flere steder. Det samme er moderen, mens far og søn er ret ubrugt. Det har vist ikke været helt så sjovt at give dem tøj på.
Øverst har jeg indsat billeder af mor og søn.

Har du nogle fine fotos / billeder af Clante påklædningsdukker, kravlenisser, bogforsider, illustration m.m., så må du gerne sende dem til mig på margit.helbo@gmail.com

Med kærlige sensommer hilsner
Margit